ROOM2PLAY DISTRIBUTION – NÆRMESTE FORHANDLER OPLYSES PÅ TELEFON 70 20 88 56
Ansøg om forhandler login (B2B)

Om ROOM2PLAY®

 

 

ROOM2PLAY – når kreativitet og kvalitet former legen


ROOM2PLAY er et engrosfirma, der importerer og distribuerer kvalitetslegetøj, spil til både børn og voksne samt accessories og udklædning.

Vi har fokus på design, legeværdi, sikkerhed og miljø.
Vi sætter pris på klassisk legetøj i et moderne design, hvor kvaliteten altid er i højsædet. Derfor sælger ROOM2PLAY udelukkende produkter af høj kvalitet, der som minimum lever op til EU’s krav om sikkerhed, og vi vælger vores leverandører med omhu.

Produkter og historie
Vores nøje udvalgte producenter kommer primært fra Frankrig, Spanien, Holland, England og USA, hvor de største brands er Vilac, Tender Leaf, Moulin Roty, eeBoo, Me & My BOX, Oli & Carol, Ses Creative, Mudpuppy og Mimi & Lula.
Herudover er vi stolte af vores fine børnebøger under vores eget forlag: Forlaget ROOM2PLAY.
Vi bifalder producenter, der støtter velgørende formål såsom skolegang for børn og børnehjem.

ROOM2PLAY blev etableret i 2007 af Janet Ring og består nu af et stærkt team af mere end 10 medarbejdere.
Vi sælger til detailbranchen i hele Skandinavien samt dele af Europa med kontor, lager og showroom i Nivå nord for København.
Vores kundeportefølje er bredspektret, og vi leverer til alt lige fra legetøjsbutikker, museer, designbutikker, tøjbutikker til planteskoler m.fl., uafhængige såvel som kæder, fysiske butikker og onlinebutikker. Vi er lagerførende på størstedelen af vores sortiment og har altid fokus på personlig kontakt og god kundepleje, hvor vi er opmærksomme på de behov og ønsker, vores kunder måtte have.

Vi har fokus på kvalitetsprodukter og vores trælegetøj kan holde i generationer. Størstedelen af vores puslespil er trykt med soyabaseret blæk, æskerne produceret af genbrugskarton og gummitræerne, der bruges i produktionen af vores trælejetøj fra Indonesien, bliver altid genplantet. Du kan finde flere oplysninger hos vores respektive leverandører.


Vi er klar til producentansvaret
ROOM2PLAY er medlem af VANA, som er en kollektiv ordning for virksomheder, som bliver omfattet af producentansvaret for emballage, der træder i kraft i 2025. VANA hjælper danske virksomheder med at løfte det udvidede producentansvar miljørigtigt, administativt enkelt og omkostningseffektivt. VANA er stiftet af Danmarks største branche- og erhvervsorganisationer i Danmark: Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam.

 

 





Nyt liv til brugt emballage
Vi genbruger i så stor udstrækning som muligt emballage og pap fra varemodtagelsen i den videre forsendelse til vores kunder. 


Vedvarende energikilder
Vi køber og afdækker vores elforbrug 100% med certifikater fra vedvarende energikilder som havvindmølleparker og solenergianlæg.




 




Velgørenhed
ROOM2PLAYs indtægt kommer fra salg af legetøj til børn, og derfor har vi valgt at støtte velgørenhed, der kommer børn til gode.
Vi støtter følgende organisationer med et årligt økonomisk bidrag: Red Barnet og SOS Børnebyerne.
Derudover donerer vi årligt en mængde anvendelige produkter fra vores reklamationslager til velgørenhed, der hjælper børn.
Flere af vores leverandører støtter også velgørenhed såsom Moulin Roty og Oli & Carol.

Butik og webshop
For at kunne tilbyde vores B2B kunder de bedste, mest interessante og legeværdiskabende produkter og samtidig drage erfaringer om forbrugermarkedets ønsker og behov, så vi altid kan føre et opdateret og aktuelt sortiment, har vi valgt at have en mindre butik på Østerbro, Kbh som hedder Petit Monde. Du er altid velkommen til at besøge butikken, men da den er meget lille, er der ikke plads til at holde kundemøder i butikken.

Hertil hører en webshop www.petitmonde.dk med begrænset marketingbudget.

Medlem af brancheorganistationen for Legetøj
ROOM2PLAY er medlem af brancheorganisationen for legetøj - LEG. Legebranchen – LEG samler kræfterne i branchen og sikrer, at vi har en samlet og stærk stemme i Danmark. Det gælder både over for myndigheder og politikere, men også over for den danske offentlighed, hvor vi gerne vil bidrage til forståelsen af, hvor vigtigt leg er i børns liv.








Onlinesalg af kvalitetslegetøj
Bestil direkte i webshoppen, nemt og bekvemt. Forespørg om oprettelse som ny forhandler her


Vi støtter blandt andre:
 

 

SOS Børnebyerne Red Barnet